Erik Bagger Hviid: Afhornet
Afhornet rummer ti labyrintiske, diabolske og absurde noveller, der alle befinder sig et sted på spektret af skrækgenren. Hver fortælling skildrer en ung mand i mødet med en verden og virkelighed, der er ved at gå op i sømmene. Vi møder væsener som dæmoner og hekse, men ofte er det monstrøse i historierne udgaver af jeg’et selv - fx som en ond dobbeltgænger i spejlet eller en mand, som opdager, at han er udød.
Fortællingerne befinder sig stilistisk et sted mellem senattenhundredtallets groteske og arabeske litteratur og så den filmiske body horror-genre, hvor skrækken ofte forskydes fra det afstraffende monster til offeret selv. Novellerne dyrker lemlæstelsen i mødet med perversionen og anskuer den som en leg. Der er en konstant ekspressiv væmmelse i selve det fortællende sprog.
128 sider
Hæftet